Giv et Netflix gavekort i julegave – se her, hvordan du gør
Der var en gang, hvor der altid lå en stak DVD’ere under juletræet – når man ikke rigtig vidste, hvad man skulle ønske sig, var det trods alt et bedre alternativ end 10 par sokker eller 3 boxershorts.
Faktisk var DVD’er formentlig på top 5 over mest ønskede gaver hos rigtig mange. I dag ser det ikke sådan ud, da man i stedet benytter sig af sreaming-tjenester.
Men bare fordi DVD’ere ikke er hotte mere, kan man stadig sagtens ønske sig noget i denne kategori. For eksempel kan du give et gavekort til Netflix.
Se også: Test af bedste streaming tjenester
Gavekort til Netflix
Lidt spøjst kan man ikke bestille og give et gavekort til Netflix hos Netflix selv – et gavekort til Netflix skal købes i udvalgte butikker.
Du kan købe gavekort til Netflix hos Fona, Coop (Kvickly, Fakta, SuperBrugsen og Irma), Gamestop eller Elgiganten.
Gavekort til Netflix kommer i tre størrelser: 150 kroner, 250 kroner eller 500 kroner.
Får man et gavekort til Netflix, kan man bruge det til at tanke op på ens eksisterende Netflx-konto, hvis man allerede bruger Netflix – har man ikke allerede Netflix, kan man oprette sig som bruger og så benytte sig af gavekortet til at komme i gang.
Se også: Nyheder om Netflix