fortnite gaming udstyr

Nu kan Snapdragon 670 og 710 også køre Fortnite

Da Fortnite-spillet først blev lanceret, var det stort set kun muligt at spille på de enheder, der har en Snapdragon 820-chip eller nyere. Kravene til systemet var simpelthen for høje til mellemklasse chips. Det bliver der imidlertid lavet om på nu, hvor Fortnite kommer til at kunne spilles på flere enheder.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Spil Fortnite med Snapdragon 670 og 710 chip

Ifølge de patch notes, Epic Games har til spillet, kommer man til at kunne spille Fortnite på enheder med Snapdragon 670 og 710-chips.

Det er dog to forholdsvis nye processorer, så har du en ældre mobil, har den formentlig ikke en af de to processorer. Samtidig sidder de to processorer også primært i mobiltelefoner fra Lenono, Xiaomi, Oppo og Vivo, hvor i hvert fald de to sidstnævnte ikke er i Danmark og de to første er kun i Danmark i meget begrænset omfang.

 

Åbner endnu ikke op for 60 fps på Android 

Mange håbede på, at den nye opdatering også ville give understøttelse til 60 fps, men det ser vi ingen tegn på. Epic har ikke afvist, at det kommer sidenhen, men de har dog sagt, at det kan vare en tid, inden det bliver muligt for Android-spillere at spille med 60 fps. Har man en nyere iPhone, har man kunnet få 60 fps en tid nu. Det skulle ifølge spillets patch notes også gælde iPad Pro.

Opdateringen med understøttelse af mellemklassechipene skulle allerede være rullet ud, så det er bare om at downloade og spille. God fornøjelse.