På trapperne: Fortnite til Android
Meget tyder på, at lanceringen af Fortnite til Android er lige på trapperne. Den nyeste build af spillet har nemlig en del nye backend tilføjelser, der har med en ny version af spillet at gøre og er designet til Androidenheder. Det er Tracker Network, der indsamler statistik om Fortnite, der har opdaget dette, og kan afsløre, at Epic Games allerede har lagt en motor og runtime muligheder til Android ind i spillet. Epic Games har allerede tidligere fortalt, at spillet skal komme til Android nu i sommer, så disse nye opdagelser tyder jo på, at det kommer til at ske snart.
Fortnite har allerede været ud til iOS i nogle måneder. Epic Games har ikke sagt noget officielt, men formentlig har de prioriteret iOS af to årsager. Dels er det lettere at udvikle til iOS, da der ikke er tale om flere forskellige producenter af hardware og dermed også færre enheder, der skal tilpasses til. Og dels siger statistikken, at iOS-spillerne gennemsnitligt bruger flere penge på at købe ting i spillene end Android-spillerne.
Vi ved endnu ikke hvilke systemkrav, Fortnite kommer til at kræve, men formentlig kommer spillet til at kunne køre på alle de mest populære telefoner, ikke mindst med tanke på, at Epic Games allerede er kommet med en port til Nintendos Switch-konsol, der har NVIDIAs gamle Tegra X1-chip.
Man regner også med, at det bliver muligt at spille på tværs af platforme. Både på den måde, at man kan spille på én konto men på flere enheder, og på den måde, at man med sin mobil kan spille mod PC-spillere. Det bliver dog ikke sådan, at en PC-spiller kan udvælge en telefon-spiller som modspiller.
Fortnite er allerede en kæmpe kassesucces, der slår omsætningsrekorder til højre og venstre, og det selvom selve spillet er gratis at spille. Når det kommer til Android, forventes dette bare at øge, der jo er verdens mest populære styresystem. Omkring 85 procent af verdens smartphones er Androidtelefoner. Den første version af spillet forventes ikke at kunne køre fysiske kontroller, men det burde komme til i en opdatering senere, måske allerede i år.