Pokemon Go har omsat for 1 milliard dollars

Pokemon Go har nu rekorden som det spil eller den app i det hele taget, der hurtigst har rundet en milliard dollars i omsætning.

Pokemon Go har omsat for 1 milliard dollars

Pokemon Go blev den hurtigste app i historien til at nå 500 millioner dollars i omsætning. Nu har det populære spil sat endnu en rekord – den hurtigste app til at nå 1 milliard dollars i omsætning.

Se også: Tips til Pokemon Go

Pokemon Go stod for 2,9 procent af al app-omsætning

Det er ny rapport fra det analysefirmaet Sensor Tomer, der viser disse flotte salgstal for Pokemon Go frem. Og for at give det lidt kontekst, så viser en anden rapport, fra App Annie, at den samlede omsætning for både iOS og Android udviklere lå på cirka 35 milliarder dollars sidste år.

Pokemon Go klarede altså 1 milliard dollars i omsætning alene – eller 2,9 procent af al app-omsætning sidste år, siden udgivelsen i juli, og det var endda uden at blive udgivet i Kina – verdens største smartphone marked.

Sensor Tower sammenligner, hvordan Pokemon Go har overhalet alle andre apps og er strøget direkte over spil som Clash Royale fra SuperCell. Clash Royale kom på 550 millioner dollars i omsætning på de første syv måneder, men spillet når altså ikke Pokemon Go til sokkeholderne.

Se også: Anmeldelse af smartphones

Omsætningen er faldet

Pokemon Go omsætter ikke længere så meget om dagen, som det gjorde i spillets første måneder – en naturlig udvikling selvfølgelig. Sensor Tower estimerer at Pokemon Go omsætter for ca 1,5 – 2,5 millioner dollars om dagen, og sammenligner man med de 18 millioner om dagen, der var rekordomsætningen for Pokemon Go, så er det da også noget af et fald.

Vi så tidligere en halloween special edition af Pokemon Go, og det fik omsætning til at stige betydeligt – altså vil Nintendo kunne få de her tal til at stige med nye udgivelser og opdateringer.

Se også: De bedste mobilspil

Øjner lancering i Kina

Pokemon Go er netop blevet lanceret i Sydkorea, et af de mest lukrative mobile spil markeder, og Niantic, firmaet bag spillet – øjner muligvis en lancering i Kina på trods af de mange restriktioner med Google.

Selvom Pokemon Go hypen er faldet lidt, så er der stadig ingen, der kan måle sig med dem lige pt. på spilfronten.

Se også: Nyheder om Pokemon Go