Pokemon Go har en global omsætning på 1,8 milliarder dollars
Der gik omkring to sekunder fra lanceringen af Niantics Pokemon Go til spillet var blevet et globalt hit. Den slags tjener penge, og de seneste tal viser da også netop det.
Pokemon Go har omsat for 1,8 milliarder dollars
Ifølge researchselskabet Sensor Tower har Pokemon Go nemlig haft en global omsætning på 1,8 milliarder dollars. Tilbage i januar sidste år sagde man, at spillet havde krydset den magiske grænse på 1 milliard dollars, og nu er det beløb altså næsten fordoblet.
Sensor Tower mener desuden, at spillerne bruger omkring 2 millioner dollars på spillet hver eneste dag. USA er det sted, hvor der er tjent fleste penge på spillet – 607 millioner dollars – med Japan på en andenplads med 500 millioner dollars.
Tyskland, Taiwan og Storbritannien ligger også i top fem.
Se også: Bedste mobiltelefoner til spil
Android står for største indtjening
Når det kommer til platforme, er 58 procent af omsætningen tjent på Android, og resten på iOS. Det viser, at Android sagtens kan være en stor pengegenerator også for spil, hvor der er betalinginvolveret.
Selvom spillet har været ude i to år nu, og vi ikke hører så meget om det længere, ligger det stadig top ti, når det kommer til omsætning. I App Store ligger det på top ti over mest indtjenende spil i 21 lande, blandt andet USA, Storbritannien, Tyskland og Canada. I Japan ligger det nummer 14.
Se også: Guide til Pokemon Go