Populære spiltitler bekræftet på E3

Årets vildste gaminguge foregår lige nu på den store spilmesse E3 i Los Angeles. De store helt store spillere inden for gaming, EA og Sony præsenterer dog intet selv på selve eventet, hvilket har givet en lidt dårlig smag i munden hos nogle hardcore gamere, men det lader til gengæld til, at en række andre spilproducenter benytter lejligheden til at vise lidt mere frem end normalt.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Både Microsoft Nintendo, Bethesda, Activision, Ubisoft, Square Enix, Konami, Capcom, Take-Two, Epic Games og Warner Bros er til stede på E3 2019, så der er masser af potentiale for mange nye spil på E3 2019.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Herunder er nogle af de spil, der er blevet vist frem på E3 2019 eller som er bekræftet til at blive vist frem.

Cyberpunk 2077

Projekt Red har endelig mere nyt om Cyberpunk 2077 og den store nyhed er, at skuespilleren Keanu Reeves får en bærende rolle i spillet.

Final Fantasy VII Remake

Så fik vi også det førsste kig på Final Fantasy VII Remake på Square Enix’s E3 pressekonference og i følge skriverier på nettet blev stort set alle imponeret. Spillet skulle blive klar den. 3 marts 2020.

Halo infinite 

Halo Infinite er også bekræftet til på Xbox E3 2019 standen med en trailer der bekræfter lidt om spiller og som giver en cirka dato for, hvornår spillet kommer.

Ghostwire: Tokyo 

Bethesda har vist Ghostwire: Tokyo frem – det er et overlevelsesspil i horrorgenren med overnaturlige elementer og som foregår i Tokyo.

Deathloop 

Deathloop er blevet præsenteret i noget begrænset omfang men der er dog tale om et first-person actionspil. Traileren viser to personer, der er fanget i et livs / døds loop og den eneste mulighed for at slippe levende fra det er ved at dræbe den anden.

Watch Dogs Legion

Watch Dogs Legion er bekræftet men ind til nu i meget begrænset omfang. Det menes, at spillet vil foregå i London.

Elden Ring

Det kommende spil fra  FromSoftware laves sammen med Game of Thrones forfatteren George R.R. Martin. Elden Ring blev officielt lanceret på Microsofts E3 2019 konference og meget tyder på at det får præg af gælisk mytologi.

Monster Hunter World: Iceborne 

Der findes allerede en del detaljer om Monster Hunter World: Iceborne, men der kommer mere på E3 2019.  Der vil være nye våben og nyt udstyr, men det er selvfølgelig de nye monstre, der tiltrækker mest opmærskomhed. Nargacuga vender tilbage og så kommer der en ny isdrage, Velkhana. Monster Hunter World Iceborne er egentlig et spinoff af hovedspillet, men det ser ud til at blive lige så stort.

Baldur’s Gate 3

Baldur’s Gate 3 er den første opdatering til spilserien i lang tid og folkene bag siger, at kan du lide D&D, så bliver du glad.

Doom Eternal

Doom Eternal blev vist frem på Quakecon, men nu er der mere at fortælle på E3.

Darksiders 4

Er du fan af spilserien Darksiders, så er der mere nyt fra E3 2019, hvor der afsløres flere detaljer om spillet.

Avengers

Square Enix’ Avengers projekt blev afsløret i 2017 og siden har der været lidt stille men Marvel bekræfter, at der kommer mere om spillet på E3 2019.project.

Evil Genius 2

Evil Genius 2 skal løfte arven fra Evil Genius fra 2004. Der er ikke mange detaljer om spillet endnu, men det første spil var et single player real-time strategispil, hvor man er den onde, der skal overtage jorden.

Sniper Elite VR 

Sniper Elite kommer i en VR-udgave og målet er stadig at mestre det svære fag snigskytte og så se de skader, man forårsager på ens ofre. I VR skal det nok komme til at se vildt ud.

Dying Light 2 

Dying Light 2 er bekræftet til at komme på E3 2019 med opdateret design og vi kan forvente et nyt gameplay.

Borderlands 3 – We are Mayhem

Borderlands 3 – We are Mayhem kommer til september i år og vi kommer til at se endnu flere detaljer fra spillet på E3 2019.

Gears 5

Gamere fik det første glimp af Gears 5 på E3 2018 og det forventes at vi får rigtig indblik i selve gameplayet her på E3 2019. Microsofts Phil Spencer har været ude og sige, at det ser “fedt ud”.

Control

Control kommer den 29. august 2019 og procucenten Remedy vil formentlig benytte E3 2019 til at give folk et sidste blik på spillet.

Call of Duty: Modern Warfare

Call of Duty: Modern Warfare er tilbage med en række tiltrængte fornyelser med fokus på nye konflikter i verden og spilmuligheder som man kender fra Fortnite.

Star Wars Jedi: Fallen Order

Star Wars Jedi: Fallen Order er snart på vej ud i butikkerne og også her forventes det, at vi får et sidste blik på spillet, inden salget starter.

Fifa 20

Endelig vil Fifa 20 naturligvis også være at finde på E3 2019 med nye muligheder og funktioner.