Rygte: GTA 6 bliver eksklusivt for PS5 den første måned

Grand Theft Auto 6 - GTA 6 - kommer eksklusivt til PlayStation 5 den første måned, spillet er på gaden, lyder rygte fra spilmedie.

Rygte: GTA 6 bliver eksklusivt for PS5 den første måned

Mange sidder på stikker og venter på den næste version af Rockstar Games’ utroligt populære Grand Theft Auto-serie, denne gang version 6. Et nyt rygte fortæller dog, at det kommende spil vil være eksklusivt for PlayStation 5-konsollen den første måned efter lancering.

 

GTA 6 på trapperne – men først til PlayStation 5

Vi har allerede hørt, at GTA 6 er under udvikling, selvom Rockstar ikke selv har bekræftet det. En tidligere ansat, der kalder sig selv Jr. Vechicle Artist, har dog afsløret, at det er på vej, og det inden længe. Den pågældende ansatte havde netop som opgave at udvikle koncepter for køretøjer til det kommende spil for Rockstar India.

Det nye rygte siger altså, at det ikke varer længe, før GTA 6 kommer, men også, at spillet den første måned vil være eksklusivt for PS5-konsollen og først derefter kunne spilles på andre konsoller og platforme.

Rygtet kommer fra nyhedssitet for gaming Dexerto, der er kommet frem til sin konklusion ud fra en post på Pastebin. Pastebin-postens ophavsperson påstår at være en lille tredjepartsudvikler fra Europa, og at de har hjulpet et kendt selskab med at udvikle en AAA-titel, der skal lanceres i 2020 og på en ny generation af en konsol. Ifølge samme kilde skulle Sony betale et stort beløb for at få eksklusive rettigheder for spillet på sin PS5-konsol.

Se også: Priser på Playstation

 

PlayStation 5 og GTA 6 er et godt match

Stemmer rygtet, kan det være en positiv aftale for både Rockstar og Sony. Om Sonys kommende konsol har vi hørt, at den har tilstrækkeligt gode specifikationer til at tage konkurrencen op med top-computere. Det handler blandt andet om ray tracing-teknologi og understøttelse af 8K-opløsning. For at vise alle disse specifikationer frem på den bedste måde har Sony brug for et top-spil med masser af hype omkring det, og her passer GTA-serien jo perfekt.

Alt dette lyder måske som en dyr omgang, men her siges det også, at PS5-konsollen får det, der af Sonys Mark Cerny er blevet kaldt en ”tiltalende” pris, noget der er blevet underbygget af en analyse fra forskningsselskabet med speciale i japansk produktion, Pelham Smithers Associates.

En PS5-konsol til en rimelig pris vil helt sikkert tiltale GTA-fans, der dermed kan få en super spiloplevelse til sit længe ventede spil.

Se også: Nyheder om PlayStation 5

 

Kun et rygte

En del af dette er dog stadig kun rygter og er ikke bekræftet af hverken Sony eller Rockstar, så vi må nok slå koldt vand i blodet og vente på mere sikre nyheder, inden vi bliver alt for begejstrede.

Der har været rygter om, at GTA 6 først kommer i 2022, men holder rygtet med PlayStation 5 + GTA 6 vand, så ventes det at komme i 2020.

Se også: Nyheder om GTA 6