prince of persia retro spil android ios guide

5 fede retrospil til mobiltelefoner

I går guidede vi til seks seje retrospil fra dengang, man mødtes i spillearkader og spillede arkadespil med og mod hinanden. Vi har fundet seks retrospil mere fra dengang, det virkelig var fedt at spille arkade- og computerspil – spil, der er kommet til mobiltelefoner.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Herunder kan du se guide til fem fede retrospil til mobiltelefoner.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: De bedste mobiltelefoner til gaming

 

Fede retrospil til mobiltelefoner

1. Space Invaders

Grafikken kan måske ikke helt følge med dagens standard, men Space Invaders tiltrækker os stadig med al sin retro-charme. Det er tidløst og vanedannende. Udvikleren Taito har lavet en mobilversion, der er utroligt tæt på det originale arkadespil. Selv joysticket og knapperne i bunden af spillet er ens.

Og spillet fortsætter lige så længe, du orker.

Spillet kan købes til Android og iOS for 38 kroner. Du kan hente Space Invaders til Android her og til iOS her.

 

2. Prince of Persia: Escape

Prince of Persia blev til mange efterfølgende titler og en film, men det originale spil var til Apple II og populært og revolutionerende i sin tid. Mobilversionen er ikke helt samme spil, men man kan alligevel tale om en oversættelse til mobilen.

Gameplayet er langt hen ad vejen det samme, og det samme gælder det visuelle og hele stemningen i spillet. Man spiller prinsen og får mulighed for at undgå forhindringer som huller og spidse tingester, kæmpe mod fjender og flygte fra forskellige fangehuller.

Spillet er gratis med en reklamefri variant for 27 kroner og kan fås til Android og iOS. Du kan hente Prince of Persia: Escape til Android her og til iOS her.

3. Pac-Man

Man kan ikke sige retro-spil uden at tale om Pac-Man. Det er et spil, man bliver afhængig af med det samme, sådan har det altid været, og sådan er det også på mobilen. Det er supersjovt, præcis som det var i spilarkaderne i 80erne. Vi kender alle gameplayet – spis alle prikkerne og frugten, men undgå spøgelserne, også når tempoet stiger. Grafikken og musikken er den originale, så man får den helt autentiske følelse.

Spillet er gratis og fås til både Android og iOS. Du kan hente Pac-Man til Android her og til iOS her.

 

4. Virtua Tennis

Spillede man computerspil i begyndelsen af dette årtusinde, så husker man Virtua Tennis. Dengang fandtes det både som arkadespil og til konsol. Nu er det kommet til mobilen, men gameplayet er det samme, så det er bare at smashe, loope eller slice sig frem til sejren. Der er flere forskellige modes at vælge imellem, blandt andet multiplayer, hvor man kan vælge mellem 50 modstandere og 18 forskellige tennisarenaer.

Spillet er gratis til Android og iOS og kan købes fri for reklamer for 17 kroner. Du kan hente Virtua Tennis til Android her og til iOS her.

 

5. Super Mario Run

Super Mario Run er ikke en præcis genopsætning af et gammelt Super Mario Bros. spil. Det gør dog ikke, at man mister Super Mario-fornemmelsen, når man løber af sted. Gameplayet er det samme som i 1985, hvor den første version af spillet kom ud til NES. Man styrer Mario og de andre figurer gennem en række verdener, hvor man skal samle mønter og paddehatte, mens man besejrer fjenden. Kontrollerne er dog enklere i den mobile variant.

Spillet er gratis i en trial-version og koster derefter 79 kroner til både Android og iOS. Du kan hente Super Mario Run til Android her og til iOS her.

Find seks andre seje retrospil til mobiltelefoner.

Se også: Guide til de bedste spil