whatsapp self destruct

Selvdestruerende beskeder på vej til WhatsApp

This message will self-destruct in 10 seconds… Skal man dele følsomme oplysninger, kan det være smart med selvdestruerende beskeder. En sådan funktion findes i Telegram og visse andre chat-apps, og snart er den på vej til WhatsApp.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

WhatsApp beskeder kan selvdestruere på fem sekunder

Den er med i den nyeste beta-version af appen, så måske har du allerede set den. Det betyder dog samtidig, at den er i en udviklingsfase og kommer i en mere stabil version på et senere tidspunkt.

Det er ikke sikkert, at WhatsApp vil kalde det selvdestruerende beskeder, men derimod betegne det som, at beskederne forsvinder. I praksis kommer det formentlig til at være sådan, at man kan sende en besked med en timer, der er indstillet til at få beskeden til at forsvinde efter et bestemt stykke tid.

WABetaInfo, der har fundet funktionen, nævner, at man kan indstille timere på fem sekunder eller en time. Om der kommer flere timer-intervaller, ved vi ikke på nuværende tidspunkt.

Se også: Find priser på mobiltelefoner

 

Formentlig også i gruppesamtaler

Når den ruller ud, vil det formodentlig også være muligt at bruge den i Groups inklusive personlige samtaler. Derudover skal den fungere på nøjagtig samme måde som i Telegram.

WhatsApp har endnu ikke annonceret noget om funktionen. Skal man gå efter, hvordan det plejer at være med WhatsApps betafunktioner, så er den stadig i et tidligt udviklingsstadie, og det er endnu for tidligt med sikkerhed at sige, at den kommer i en rigtig version.

Vi må helt enkelt vente på næste opdatering og se, om den skulle være med der. Vi håber det, for smart nok er det jo, hvis man går ekstra meget op i privacy af den ene eller anden grund.

Se også: Nyheder om WhatsApp