settlers of catan vr

Settlers of Catan VR-udgave snart klar til Gear VR og Oculus Rift

Det legendariske brætspil Settlers of Catan kommer i en VR-udgave. Spilstudioet Experiment7 er nemlig i gang med at udvikle en ny VR-version af spillet. Studiet har tidligere lavet et par versioner af skak til VR.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Se også: Bedste mobiltelefoner til spil

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Settlers of Catan VR til Oculus Rift og Gear VR

Med i processen med at udvikle Settlers of Catan er nogle af folkene bag det oprindelige spil. Spillet kommer til både Oculus Rift og Gear VR og bærer navnet Catan VR.

Beskrivelsen kalder det ”tro mod klassikeren, men optimeret til virtual reality”, selvom formatet beskrives som nyt og intenst. Vi får desværre ingen smagsprøver på, hvordan spillet kommer til at se ud, men tilsyneladende kommer det med både single-player og online multiplayer-muligheder.

Spillet i VR-format forventes at komme i rette tid til julehandlen. Først altså til Oculus Rift og Gear VR, men flere VR-platforme skulle efter sigende blive tilføjet siden.

Se også: Så god er PlayStation VR Aim Controller

Fantastiske muligheder

Catan kom som brætspil tilbage i 1995 og det blev langsomt mere og mere populært at skabe og udvide sin civilisation. Mere end 20 millioner eksemplarer er solgt, og det er efterhånden kommet på en række platforme, også konsoller og smartphones.

Der har endda været en film på tale. Skaberen Klaus Teuber har udtalt, at han blev fascineret af mulighederne ved VR, da han første gang så sit spil i det format. Samtidig slår han fast, at det er en fantastisk oplevelse af se det spil, han for 25 år siden skabte sammen med sin familie hjemme i stuen, blive til VR.

Se også:  Nyheder om spil i virtual reality