Test af Star Wars Uprising

Når det kommer til Star Wars, vil der altid komme nye spil.

Test af Star Wars Uprising

Bygger du ikke byer eller parrer tre dimser, er det Diablo-kloner, der udgør grundstammen i freemium-spillene. Selvfølgelig er der Star Wars-penge at tjene der for Disney og resultatet er Star Wars Uprising.

 

Smugler i Star Wars Uprising

Du spiller som en lyssky smugler i Star Wars Uprising, der påtager sig forskellige opgaver af varierende vigtighedsgrad, hvor al udfordringen egentlig ligger i, at ikke en eneste fjende skal stå på benene, når du er færdig.

Efter opgaverne kan du se de ting igennem, du har købt for enten at udbygge dig selv eller opgradere dit udstyr. Det er selvfølgelig også her, dine egne penge kan spille ind.

Se også: Test af de nyeste spil

 

Sløj styring

Så langt er det ret standard, og Star Wars-miljøet i Star Wars Uprising vil tiltale fansene. Grafisk er der vel ikke noget hverken at klage over eller råbe hurra for, men derimod virker kontrollerne som en cementeret klods granit. Du peger for at gå derhen, du vil, peger på fjender for at skyde og har en række touch-skærmsmanøvrer til specialtricks, men det føles hele tiden enormt stift.

Andre spil i denne genre har løst udfordringerne med touch-skærmen på en smart måde, men her er den mest en forhindring, og det føles som om, spillet selv helst vil være turordnet for at yde kontrollen retfærdighed.

Se også: De bedste mobiltelefoner til spil

 

Star Wars Uprising

Operativsystem: Android, iOS
Pris: Gratis (In-app-køb)
Karakter: 5/10