Spiltest af Small World 2 – flot brætspil i fantasymiljø

Small World testet: Ikke så meget en opfølger som et ordentligt ansigtsløft af dette afhængighedsfremkaldende brætspil i fantasymiljø, hvor man kan spille op til fem spillere over nettet.

Spiltest af Small World 2 – flot brætspil i fantasymiljø

Small World er et brætspil, der er blevet en app, med et erobre-verden-tema i fantasymiljø. Når der nu kommer en ”toer” er det dejligt nok ikke som en ny app men som en opdatering af den gamle. Så dem, der allerede har købt spillet, slipper for at punge ud med yderligere 75 kroner.

Spillet er mere eller mindre deterministisk. For at erobre et tomt område, skal man have to tropper, en, der allerede findes, kræver tre tropper og så videre. I princippet får du et point per område, du kontrollerer i slutningen af trækket.

Du mister tropper, når modstanderen erobrer dine områder, og jo større flade, du breder dig ud på, desto mere skal du bruge på blot at vogte over det, du har erobret. Så gælder det om at efterlade sit imperium til forfald. Du får da et nyt, samtidig med at det gamle passivt visner bort, men ikke uden at generere flere point.

Spillets virkelige krølle er, at hvert imperium består af en fantasyrace (orker, elvere og så videre) med specialegenskaber, der kan ændre reglerne, og et egenskabskort der yderligere ændrer reglerne. Det bliver til rigtig mange potentielle kombinationer, og der er en dynamik i hvilket imperium, man vælger. Denne korte beskrivelse yder ikke rigtig et meget afhængighedsfremkaldende og hurtigspillet (et parti kan tage 10-15 min) spil retfærdighed.

Prissammenligning: Bedste pris iPhone 5s

Toeren indeholder et par velkomne nyheder og fjerner stort set alle minusser, der var i den tidligere udgave. Appen er blevet hurtigere, og man kan nu let se, hvad modspilleren har for egenskaber. Yderligere en ekspansion, der kan købes til appen, er kommet til. Men frem for alt er det spilleralternativerne, der er kommet flere af.

Hvor man tidligere kun kunne spille to spillere lokalt eller solo mod en computerspiller, kan man være op til fem spillere og spille lokalt, solo eller over nettet. Understøttelsen af nettet er bredt med både Apples gamecenter og selskabet Days of Wonders egen platform, men det kan være overraskende besværligt at koble sig sammen med en ven.

Når det først er gjort, flyder netspillet dog fint, og den korte spilletid gør spillet velegnet til formatet.

65 kroner er meget for et spil til iPad, dog ikke blandt de dyreste. Men det er pengene værd og virkelig underholdende og flot lavet.

Karakter: 9/10

Pris: 65 kroner til iPad, 54 kroner til Android.

Kan hentes til iPad og til Android.