Spiltest og video: Cut the Rope

Spillet Cut the Rope har nu rundet 3 millioner downloads og nyder næsten lige så stor hype som Angry Birds og Infinity Blade. Vi har testet spillet for at se, om det lever op til hypen.

Spiltest og video: Cut the Rope

I spillet ”Cut the Rope” gør man præcis det, titlen siger. Man skærer snore i stykker. Spillet går ud på hele tiden at fodre en konstant sulten og sød frø med slik. Problemet er, at slikket hænger i en snor, og frøen har derfor brug for nogen, der skærer snoren over.

Som virtuel kniv stryger man fingeren over skærmen. Dette instruerer spillet om allerede i den første bane. For hver ny bane, man klarer, desto sværere bliver det at levere slikket til frøen. Det, der øger sværhedsgraden er blandt andet flere snore, luftbobler, der skal bruges og meget mere. Længere fremme i spillet er der også edderkopper, der er ude efter slikket, og det gælder om at undgå dem på vejen til frøen.

Parallelt med at levere slikket til frøen skal man samle bonuspoint ved at samle stjernerne med slikket samt at udføre opgave på så kort tid som muligt. Cut the Robe er charmerende, har lav indlæringstærskel samt sætter intelligensen og tankerne på prøve. I al sin enkelthed er der tale om et rigtig sjovt og vanedannende spil. En gratis testversion findes og bør prøves. Se iøvrigt en video med Cut the Rope i bunden af artiklen.

 

Titel: Cut the Rope

Til: iPhone OS
Testet på: iPod touch
Pris: 5 kroner
Licens: Kommerciel, testversion findes
Link: findes på Apple App Store
Karakter: 9/10