google stadia controller

Stadia kræver WiFi eller Ethernet til at begynde med

Noget af det, Google Stadia vil være godt til, handler om fleksibilitet. Man vil væk fra, at man som bruger skal kaste en masse penge efter hardware for at kunne spille de nyeste og dyreste TV-spil. Hvem ved, måske kommer den dag, hvor PC’er og konsoller helt er forsvundet og alle spiller på den enhed, de lige har ved hånden.

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

 

  • Artiklen fortsættes under annoncen:

Google Stadia fungerer ikke på mobilnettet i starten

Desværre ser det ud til, at denne vision for Google Stadia kommer til at halte lidt til at begynde med. På The Vergecast har Rick Osterloh, der er vicedirektør for Enheder og Tjenester hos Google, nemlig fortalt, at Google Stadia ikke kommer til at fungere via mobilnetværk fra lanceringsstart. I stedet skal man køre via WiFi elle Ethernet, hvis man vil spille via Google Stadia.

Det er jo ikke sådan, at det ødelægger hele oplevelsen, men det gør helt sikkert produktet mindre attraktivt. Fleksibiliteten bliver ikke helt så fleksibel, som vi havde håbet, i hvert fald ikke til at begynde med.

Konkurrent nummer et, Nvidia GeForce, kan streames via mobildata, men erfaringen viser, at det ikke altid er så stabilt, som man kunne ønske.

Se også: Bedste mobiltelefoner til Stadia

 

5G vil gøre Stadia mere fleksibelt

Stadia er desuden tænkt som en tjeneste, man bruger derhjemme, hvor man typisk har enten Ethernet eller WiFi. Stadia-kontrollen kommer kun til at fungere trådløst via Chromecast Ultra, og de eneste mobiler, der kan køre den, er Pixel 2 eller nyere.

Indtil Google får udviklet yderligere på Stadia, vil de helt enkelt have os til at spille i den mest optimale omgivelser, der er. Det kan være med til at minimere risikoen for, at man som tidlig spiller får dårlige oplevelser, der kan skyldes en upålidelig opkobling. Når 5G-nettet for alvor ruller ud, kan vi dog forvente, at Google åbner op, så Stadia også kan spilles på mobilnettet. Det sker formentlig i 2020.

Se også: Nyheder om Google Stadia