’Star Wars: Jedi Challenges’ – augmented reality spil

Lenovo og Disney klar med ’Star Wars: Jedi Challenges’ – en ny Augmented Reality-oplevelse til smartphones med AR-headset og lyssværd-controller.

’Star Wars: Jedi Challenges’ – augmented reality spil

Lenovo og Disney har nu afsløret deres nyeste tiltag Star Wars: Jedi Challenges. Det er spændende nyt for Star Wars fans samt folk, der har mod og lyst på augmented reality.  Det er nemlig en ny måde at opleve Star Wars på.

Star Wars: Jedi Challenges indeholder et smartphone-drevet Lenovo Mirage AR-headset, lyssværd-controller, beacon-sporing og mange timers Star Wars gameplay.

Se også: De bedste mobiltelefoner til spil

Lyssværd controller som det Luke, Anakin og Rey bruger

Gennem forskellige udfordringer vil brugere kunne finpudse deres kampfærdigheder med lyssværd ved at udfordre den mørke sides mest frygtindgydende skurke, kommandere hære i krig for at sejre over Imperiet eller tilintetgøre modstanderne i Holochess – alt sammen i Augmented Reality.

Lyssværdet er i øvrigt udviklet med udgangspunkt i sværdet, som anvendes af Anakin Skywalker, Luke Skywalker og Rey – så kan det vist ikke blive mere tårefremkaldende for ægte Star Wars-fans. Lyssværdet er skabt til at være en essentiel del af spiloplevelsen, og det agerer både som controller og markør til at navigere i hele brugerfladen.

For at hjælpe brugerne gennem spillet introducerer Jedi Challenges en helt ny Star Wars-karakter, the Archivist, der vil lære spillerne at forstå ’Kraften’ og føre dem ind i Jedi-riddernes viden.

Star Wars Jedi Challenges augmented reality udstyr

Se også: Priser på AR / VR headset

 

Pris og tilgængelighed

Star Wars: Jedi Challenges er kompatibel med Android-telefoner og iPhones og vil være tilgængelig fra november – lige op til julesalget – hos Lenovo og udvalgte lokale forhandlere – hvilke er ikke oplyst endnu, men vi gætter på steder for Elgiganten og Proshop, som Lenovo i høj grad benytter i Danmark.

Star Wars: Jedi Challenges har en vejledende pris på 2.299 kroner.

Se også: Nyheder om AR-spil til Android og iPhone