Stortest af de største bankapps
_Hvad skal en mobilbank indeholde?_
Hvad skal en mobilbank indeholde?
I en mobilbank er der en række basale funktioner, der skal opfyldes. Det skal være muligt at overføre penge, betale regninger, finde nærmeste filial og få overblik over ens konti. Det er alle bankerne enige om. Men derfra er der stor uenighed om, hvad der er vigtigt i en mobilbank. Skal det være muligt ikke bare at se valutakurser men også bestille valuta? Hvor vigtigt er aktiehandel fra mobilen? Skal det være muligt at sende beskeder direkte til bankrådgiveren fra mobilen?
Men når nogle banker går foran som for eksempel Danske Bank, der gjorde det muligt at scanne regninger med mobilens kamera, begynder kunderne at forvente det. Og bliver skuffede, når deres bank ikke indfrier deres ønsker. Det er tydeligt at læse i kommentarerne på applikationerne.
Barren bliver dermed hele tiden højere for, hvad der er ”godt nok”. I testen er der derfor både lagt vægt på de basale funktioner og på ekstra funktioner, som er mere, end hvad man forventer.