Stortest af de største bankapps
_Nykredit og vinderen_
mitNykredit (Nykredit)
Den overraskende vinder er Nykredits mobilbank. Det er i høj grad de mange ekstra funktioner, der giver Nykredit sejren. Ud over de basale funktioner som at se konti, overføre penge, betale regninger, lægge betalinger i udbakke, se depoter og kursudvikling er det lykkedes Nykredit at tilføje en række funktioner, som vil gøre livet både sjovere og nemmere for brugerne. Muligheden for at få et bedre overblik over privatøkonomien er en funktion, som vil have en stor værdi for mange bankkunder, måske endda give dem en bedre økonomi. Det er desuden muligt at se realkreditlån og forsikringer.
Til gengæld er der ingen aktiehandel fra Nykredits app. Appen er altså ikke den bedste, hvis man er meget interesseret i aktiekurser og gerne vil følge med i kursudviklingen fra mobilen.