Stortest: Sådan giver du din Android en extreme makeover
_Side 8 ADWLauncher EX_
ADWLauncher er hentet mellem en og fem millioner gange på Android Market, og betalingsudgaven ADWLauncher EX er hentet mellem 100.000-500.000 tusinde gange. Tallene taler for sig selv – folk er vilde med launcheren, og det er der adskillige rigtig gode grunde til.
ADWLauncher EX er en af de absolut hurtigste launchere på markedet, og den er utrolig enkel at bruge. Hvis man er avanceret bruger og gerne vil have mulighed for at pille ved indstillingerne, er der dog også rigeligt at tage fat på.
Hovedmenuen er som standard opbygget i en gittervisning af programikoner, men der findes hele fem forskellige slags visninger at vælge mellem, og samme mønster gør sig gældende for næsten alt andet i launcheren. Man kan ganske enkelt indstille og ændre på alt, hvis man ønsker det.
Der medfølger ingen specielle widgets, men der er mulighed for at ændre størrelsen på widgets, når man tilføjer dem på hovedskærmene. Det er en rigtig smart funktion, som kun få launchere understøtter.
Der er også rig mulighed for at installere forskellige temaer, og ADWLauncher er den launcher, som der findes allerflest temaer til på Android Market.
Er den prisen værd? Ja! Det er der slet ingen tvivl om. ADWLauncher EX er en af de absolut bedste launchere til dato og imponerer over hele linjen. Uerfarne brugere har mulighed for at bruge den uden problemer, og erfarne brugere kan tilpasse den til præcis deres formål. Sådan skal det være!
Pris: 17,16 kroner
Karakter:
Design: 10
Funktionalitet: 10
Widgets: 6
Hastighed: 10
Total: 36