Subway Surfers bliver til tv-serie i Hollywood
Subway Surfers er det af de mest downloadede spil overhovedet til mobiltelefoner gennem tiderne med 1,5 milliarder downloads og det skal der spindes guld på. Derfor har SYBO, firmaet bag det succesfulde spil, indgået en aftale om at lave en tv-serie ud af spillet.
Se også: Test: Derfor er Subway Surfers så godt
Subway Surfers som Hollywood tv-serie
Det er Hollywood-producere, den Emmy-vindende Sander Schwartz, der får ansvaret for at gøre spillet til en succes som tv-serie og han vurderer, at Subway Surfers har potentialet til at blive en evergreen med de mange downloads og det stærke brand.
“Initiativet er blandt de første til at transformere et app-baseret mobilspil til animation, hvilket er en trend vi kommer til at se mere til,” vurderer Sander Schwartz.
Sander Schwartz har tidligere været chef for Warner Bros animation, Sony International Television og FreemantleMedia Kids and family Entertainment Division og her derfor stor erfaring med produktion af tv-serier til unge.
Se også: Bedste smartphones til spil
SYBO: Tv-serie er naturligt skridt
Bodie Jahn-Mulliner, Co-founder af SYBO, forklarer, at med Sander ved roret, så får de et solidt fundament til at få det bedste ud af to verdener. “Vi kunne ikke drømme om en bedre kontakt til film- og tv-branchen, der giver os ro på den forretningsmæssige del, så vi kan fokusere på vores videre udvikling af historien om Jake og de andre figurer”.
Bodie forklarer, at Subway Surfers-karaktererne startede som animationer, inden de blev til det populære spil og derfor er TV-serien det naturlige næste skridt for selskabet.
SYBO oplyser, at de er klar til at præsentere Jake og de andre rødder fra Subway Surfers som animeret serie til TV og andre platforme i begyndelsen af 2018. Subway Surfers så dagens lys i 2012 og her på mobil.nu kårede vi det til årets mobilspil i 2012.
Se også: Nyheder om Subway Surfer