Skriv dig op allerede nu til det kommende Super Mario Run til Android

Nu kan man forudregistrere sig til spiller Super Mario Run, der kom til iOS i december sidste år.

Skriv dig op allerede nu til det kommende Super Mario Run til Android

Nu varer det ikke længe, for Android-ejerne også kan irritere sig over at betale 79 kroner for det nye Super Mario-spil. Du kan nemlig registrere dig til at købe spillet på forhånd på Google Play Store og på den måde også være sikker på at få besked, når Nintendo lancerer spillet til Android eller udsender nyt om spillet.

Så snart det er tilgængeligt, kan du downloade det gratis, men som med iOS-versionen skal du også betale 79 kroner for at låse resten af spillet op, når du har spillet de tre første levels.

Se også: Spar penge: Sammenlign pris på mobilabonnement

50 millioner donwloads af Super Mario Run til iOS

Spillet har allerede vist sig at være en succes til iOS med mere end 50 millioner downloads til iPhone og iPad på få dage, ifølge Nintendo selv.

Det betyder, at spillet er det hurtigst downloadede spil nogensinde i en spilverden med en omsætning på mere end 36,6 milliarder dollars.

Det tal kan godt blive større, når spillet lanceres til Android, eftersom Android sidder på en større markedsandel af solgte smartphones end iOS. Det har dog vist sig, at det kun er en meget lille procentdel af brugerne, der rent faktisk har betalt for spillet.

Det forstår vi godt, for spillet er ærlig talt ikke særlig godt, i hvert fald ikke i forhold til, at det koster 79 kroner. Du kan læse vores test af Super Mario Run.
Se også: Bedste mobil til spil

Android-brugere ikke så købevillige

Samtidig er der procentmæssigt færre Android-ejere, der vælger at bruge penge på spil hele generelt, hvilket gør, at iOS faktisk tjener flere penge ind end Android. Generelt har iOS-ejere flere penge, og så er det lidt nemmere at lave piratspil til Android, hvilket nok også er grunden til, at Nintendo valgte at lancere spillet til iOS først.

Ved at gøre det fik de en masse omtale uden at skulle bekymre sig om piratversioner til at begynde med. Nintendo kan dog ikke forbigå Android, dertil er det dog alligevel for udbytterigt. Så snart kan alle med Galaxy S7, Sony Xperia X eller en anden Android-mobil også se Super Mario spæne af sted.
Se også: Nyheder om Super Mario Run