Supertest: GPS-apps til smartphones og tablets

GPS-apps til smartphones, dem findes der mange af! Vi har udvalgt 9, som vi synes er de mest relevante og/eller bedste.

Supertest: GPS-apps til smartphones og tablets

Apple Kort

Efter den fiaskoagtige lancering er Apple Kort blevet udviklet trin for trin til en i dag ret vellykket app. Indholdet kommer hovedsagelig fra Tomtom og Tele Atlas, men man kan stadig finde fejl i appen, der ikke findes i andre produkter.

Det er dog ikke kortene men databasen med interessepunkter, der udgør det største problem – her er både tydelige huller i materialet og mange uaktuelle oplysninger.

Når det gælder navigation mellem adresser, er Apple kommet op på et niveau, der uden videre kan sammenlignes med konkurrenterne. Apple leverer god vejvisning på både iPhone og iPad. Appen har talesyntese, der læser navne gader og kørebaner op, og den kan beregne ruter for både bil og til fods.

I fodgængerfunktionen kan man let bladre mellem de forskellige momenter i vejbeskrivelsen ved at stryge feltet med den næste instruktion til siden. Ved siden af søgefeltet er der en knap, der åbner telefonbogen, så hvis du har tastet en adresse ind i dine kontakter, er det let at vælge de adresser som destination.

apple maps (2) apple maps (1)

Brugerfladen er hentet fra den gamle app med Google Kort, og indstillingerne når du ved at ”bladre”. Kortbilledet er derimod helt nyt og har en rigtig imponerende 3D-indstilling kaldet ”Flyover”, hvor du kan dreje kortet og se detaljerede billeder af bygninger fra en valgfri vinkel.

Desværre fungerer det ikke i så mange byer – i Skandinavien er der kun tre byer med Flyover: København, Stockholm og Linköping.

For: Vejvisning med talesyntese. Udskriftsfunktion. 3D-kort over visse byer.

Imod: Dårlig søgefunktion til interessepunkter.

Apple

Til: iOS

Kortdata: Tele Atlas

Trafikinformation: Ja

Online-søg: Ja

Kobling til kontakter: Ja

Sociale netværk: Nej

Kort kan installeres: Nej

Kort streames: Ja

Søkort og terrænkort: Nej

Tilpasset til iPad: Ja

Pris Skandinavien: Indgår i Apples enheder

Pris Europa: Indgår i Apples enheder

 

Karakter           

Installation 4/5

Ydeevne 3/5

Brugerflade 4/5

Funktioner 3/5

Total: 14/20

Hent årets første nummer af iPhone Magasinet i App Store til kun 19 kroner for 80 sider med alt om din iPhone og iPad

Historien følges op

Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 15/5/2013 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med et indlæg omkring emnet Guide: Smart tilbehør til den aktive og sundeKlik her for at læse artiklen.. Seneste nyheder om iPhone finder du her..