Supertest: GPS-apps til smartphones og tablets
Nokia HERE Drive+
Nokia har for nylig erstattet appen ”Kørsel” i Windows Phone med HERE Drive+. Appen er indrettet efter bilnavigering, så hvis du vil navigere til fods eller køre med det offentlige, skal du bruge appene HERE Maps eller HERE Transit i stedet for.
Sammenlignet med Nokias gamle app Ovi Maps virker HERE Drive+ som et skridt baglæns. Trafikinformationen er væk, og kortoversigten er ikke udviklet nævneværdigt siden Symbian-tiden.
Der er dog nogle punkter, hvor udviklingen er gået fremad. HERE Drive+ har en hurtig og enkel brugerflade, der følger standarden for Windows Phone. Appen fungerer både stående og liggende og har et stort statusfelt med hastighed, vejviser og en knap til appens hovedmenu.
Skiftet mellem kortoversigten og menusiden foregår ved ”bladre”-animationen, der er at finde flere steder i telefonen. Menuerne er ret mørke og spartanske, men i kortoversigten er der 3D-modeller af kendte bygninger, der gør appen lidt sjovere at bruge.
For at vælge destination klikker man på menuvalget ”Vælg destination” og taster en adresse eller interessepunkt ind i søgeboksen.
Både kort og interessepunkter kommer fra Navteq, og det lader til, at Nokia har nogle godbidder i ærmet – søgefunktionen i HERE giver bedre træf end andre apps med Navteq-data.
Du kan vælge mellem at lade appen hente kort efter behov eller at installere hele lande på forhånd, så det er let at holde styr på dataforbruget.
HERE Drive+ har en lille advarselstekst ”BETA” i appbutikken, men den gamle ”Kørsel”-app er fjernet, og det er uklart hvilke yderligere finesser – om nogen – Nokia har planer om at tilføje den rigtige version. Opdelingen af funktionerne på flere forskellige HERE-apps føles desværre forvirrende, og man længes tilbage til Ovi Maps.
For: Let at installere kort. Gode interessepunkter. Hurtig brugerflade.
Imod: Få funktioner.
Nokia HERE Drive +
Til: Windows Phone/Lumia
Kortdata: Navteq
Trafikinformation: Ja
Online-søg: Navteq
Kobling til kontakter: Nej
Sociale netværk: Nej
Kort kan installeres: Ja
Kort streames: Nej
Søkort og terrænkort: Nej
Tilpasset til iPad: Nej
Pris Skandinavien – gratis
Pris Europa – gratis
Karakter
Installation 4/5
Ydeevne 3/5
Brugerflade 4/5
Funktioner 2/5
Total 13/20
Historien følges op
Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. Steen Jørgensen fulgte op på sagen. 15/5/2013 puplicerede vi en ny vinkel om temaet med et indlæg omkring emnet Guide: Smart tilbehør til den aktive og sunde – Klik her for at læse artiklen.. Seneste nyheder om iPhone finder du her..