TDC og HBO Nordic i nyt samarbejde
Man får let indtryk af, at streaming af tv-serier og film helt har overtaget vores tv-brug, men det er langt fra tilfældet, viser den seneste medieanalyse fra DR, hvor det anslås, at streaming udgør 17 % af det samlede tv-forbrug.
TDC mener derfor ikke, at man i dag kan kalde streaming for mainstream, men det er netop målet for dem med det nye samarbejde, som de nu har indledt med HBO Nordic.
Se også: Prisoversigt bedste familieabonnement
Vil gøre streaming til mainstream
“Vi mener, det er vigtigt at anerkende, at streaming af underholdning på den store skærm stadig ikke er “mainstream”. Den fagre nye og digitale verden skal ikke kun være for de få, og det er vores opgave som markedsleder at sikre, at forbrugerne kommer godt i gang at streame deres yndlingsserier”, siger Christian Philip Morgan, mediedirektør for TDC.
Samarbejdet med HBO Nordic giver TDC mulighed for streaming direkte via kundernes settop boks, men kunderne får også adgang til HBO’s serier og film på mobil, pc og tablet via TDC og YouSee apps. Telmore Play mobilkunder har fortsat adgang til HBO Nordic via HBO’s egen app.
Prisen for HBO Nordic for TDC-kunder bliver 69 kroner om måneden – normalprisen er 79 kroner.
Se også: Tilbud på 4G mobilabonnementer