Test: Apps til erhvervslivet
Version: 1.9.17
Størrelse: 4,9 MB
Pris: Gratis
Karakter: 7/10
Flipboard så først dagens lys på iOS-platformen, men har en tid også været tilgængelig for Android-brugere.
Appen tilbyder pæne omgivelser til dit selvkomponerede flow af nyheder inden for de områder, man selv finder interessante. Her kan man for eksempel tage del af både erhvervs- og tekniknyheder.
Appen kan også integreres med Facebook og Twitter for på den måde også at vise hændelser fra disse netværk i nyhedsflowet.
Designet af appen med animerede sidevisninger og en brugerflade, der nærmest fører tankerne hen på Windows Phone 8, er brugervenligt og gør, at det går hurtigt at navigere.
En ulempe er, at der ikke er nogen mulighed for at læse materialet, uden at man er opkoblet til nettet, men derimod kan man, når man er opkoblet, eksportere artikler til andre applikationer og på den måde gemme dem til senere læsning.
Man kan også integrere appen med Instapaper, Pocket og Readability for at læse offline. En anden ulempe er selvfølgelig, at der kun er engelsksproget nyhedsmateriale at tage del af via Flipboard.