Stor test: Vi kårer den bedste trænings-app

Konkurrér mod vennerne, få avancerede grafer og motiverende peptalks. Vi tester de apps, der gør træningen lidt lettere.

Stor test: Vi kårer den bedste trænings-app

Nike Running

Nike har haft et ret problematisk forhold til såvel fitnessverden i sig selv som mobilverden. Længe var de helt fokuserede på iPhone, hvilket stadig er meget tydeligt i finpudsningen (Android-appen har for eksempel ingen funktion til at skifte mellem mil og kilometer, men er kun i mil).

Omtrent lige så længe var de nærmest aggressivt imod at tale med andre aktører inden for området. Udover at appene halter lidt i forhold til iPhone-versionerne, findes de i det mindste til Android nu, samtidig med at Nike er begyndt at tale ret meget med forskellige aktører som Garmin, Polar og Tomtom for at importere data.

Kort og godt lader de til at have forstået, at de hverken er trendsættere eller på nogen måde førende inden for dette område.

nike running app til træning

I deres løbe-app handler det snarere om, at det skal være flot og flashy, end at det får særlig meget i dybden. Analysedata er der, samt en middelmådig log af sko og nogle grundlæggende indstillinger. Men i det store hele handler det om, at appen skal virke lige så flot og trendy, som når du drøner rundt i dit nye Nike tøj og er sundheden selv.

Det sjove er faktisk, at det fungerer. Udover at funktionen ”jeg vil ud og løbe, mål mig” er den bedst gemte i hele appen, er alt i Nikes løbe-app dejligt enkelt at bruge og navigere i. De har godt nok den fordel, at de kun har løb i appen, og at de ikke har nogen som helst ambitioner om at logge og vise andet end løb, men flot og let at bruge er det.

Det giver jo også den åbenlyse ulempe, at hvis du får den idé at cykle en tur af og til, eller løfte lidt vægte i et fitnesscenter, er denne app slet ikke noget for dig. Det samme gælder, hvis du logger vægt eller skridt i nogen større udstrækning.

Nu har appen aldrig forsøgt sig med andet end at holde styr på netop løb og at være flot, mens den gør det, så manglen på alle sidefunktioner inden for andre grene er det ikke helt retfærdigt at klage over. Appen måler løb og har mulighed for samtidig at spille musik, koble dig sammen med dine venner, smide dig ind i et træningsprogram og lignende.

Den går aldrig i dybden, hvilket gør, at mange indstillinger mangler, og at du ikke rigtigt får nogen dybere analyse af data. Samtidig er der ingen understøttelse af tredjepartstjenester udover de allerede nævnte, og at koble blot et lille pulsbånd til, er alt for meget. Samtidig er hele appen gratis og helt fri for premiumtjenester og lignende, hvilket er rart.

Således er Nikes app lidt den hjernedøde bimbo i feltet. Det gør dog ikke så meget, eftersom den pågældende bimbo er meget bevidst om, at den ikke har de mindste ambitioner om at være rumforsker.

Plus
Flot og enkel brugerflade

Minus
Ingen dybde nogen steder.

Historiens videre forløb

Meget er sket siden redaktionen skrev artiklen. Steen Jørgensen fastholdt sit fokus på emnet. Allerede d. 29/4/2015 bragte vi nyt i sagen med en artikel omkring temaet Stor gennemgang – så vilde er Apples kvartalstal – Artiklen kan læses her. Seneste tidende om temaet kan du læse her..