TEST: Netflix-fakserier på vores tv-vaner

Længe ventede Netflix er endelig landet i Danmark. Men lever tjenesten op til forventningerne om, at vi i fremtiden vil bruge sådanne tjenester i stedet for vores tv-abonnement?

TEST: Netflix-fakserier på vores tv-vaner

_Godt – men begrænset – indhold_

Godt – men begrænset – indhold

Indholdet i den danske version af Netflix er begrænset, i forhold til den amerikanske version, som til gengæld er væsentlige billigere end den danske – cirka 49 kroner, mod de 79 kroner for den danske. Flere danske brugere har da også udtrykt skuffelse over det manglende indhold på Facebook.

Streaming-kvaliteten er til gengæld rigtig høj, ligesom der aldrig er ventetid på, at streamingen går i gang – end ikke på mobilnetværket. Er internetforbindelsen dårlig, nedsættes kvaliteten blot. Der er danske omtaler af de allerfleste film og serier, ligesom der er danske tekster.

Udbuddet af film og serier er umiddelbart godt og varieret – det er bare ikke opdateret. Nye filmtitler og sæsoner skal man kigge langt efter.

Netflix lover nyt indhold løbende – nærmest hver dag, så man kan håbe, at det lykkes de at skaffe indhold, der er mere opdateret end det eksisterende.

Netflix

Netflix satser i fremtiden på at erobre kunder ved at tilbyde eksklusivt indhold, der er produceret kun til Netflix. 1. februar bliver hele første sæson af serien House of Cards, med og af blandt andet Kevin Spacey, tilgængeligt for Netflix-brugere over hele verden. Herefter vil eksklusivt indhold løbende komme til. Hvis det eksklusive indhold viser sig at være godt, kan det være en fremragende måde at hive nye brugere til Netflix på.

Børnevenlige Netflix

Netflix har tydeligvis anstrengt sig for at imødekomme børnefamiliernes ønsker.

Det er muligt at sætte en forældrekontrol på hele Netflix-kontoen, så det i hele Netflix ikke er muligt at se indhold, der ikke er godkendt til børn under 15, 11 eller 7 år –  eller kun A indhold, det vil sige godkendt for alle.

Der findes dog også et decideret børne-univers, hvorfra der kun er adgang til indhold godkendt og passende for børn under 12 år. Her kan børnene selv surfe rundt efter film, ligesom det er muligt at finde film ud fra tegneserie-figurer.

Kun for børn-delen tilpasser sig, ligesom voksendelen, til brugeren. Har du et barn på 5 år, vil Netflix efterhånden kun vise alderssvarende indhold til 5-årige.

Det er dog langt fra alle børnefilm, der ligger i en dansk version. Og her hjælper Netflix indsats for at sætte danske undertekster på filmene ikke noget.

Mere til fortællingen

Sagens videre forløb om emnet. Redaktionen kunne ikke slippe historien. 16/10/2012 fulgte redaktionen op med en artikel der drejer sig om Microsoft: Her er Surface-priserneKlik her for den efterfølgende artikel.. Få også seneste nyt om sagen her.