Tips og tricks: Guide til hvordan Truecaller virker

Telefon appen truecaller er en favorit-app her på redaktionen - særligt fordi den er et klokkeklart farvel til spamopkald - men den har også andre brugbare funktioner.

Tips og tricks: Guide til hvordan Truecaller virker

Truecaller er den nok mest telefon-app, hvis man er ude efter at kombinere både gode og simple muligheder til opkald samt at have en meget effektiv tjeneste til at blokere for uønskede spam-opkald.

Der er dog også andre funktioner, man bør kende ved Truecaller og vi guider her til en række de af de vigtigste og bedste funktioner, så du får mest mulig ud af Truecaller.

Se også: Sammenlign priser på de bedste telefoner

 

Blokér numre med Truecaller

Truecaller scanner millioner af folks opkald og tracker så de numre, der er blevet blokeret som værende spam.

I Bloker-fanen kan du under Blokeringsindstillinger vælge at blokere numre, som andre har anmeldt som spam og du kan vælge at blokere alle opkald fra ukendte numre. Du kan også indstille blokeringen til Afvis automatisk eller til lydløst opkald.

Trykker på du +-knappen i den blå cirkel, kan du selv tilføje numre, du mener er spam. Det kan du gøre manuelt, fra opkaldshistorikken, fra telefonbogen eller fra nummerserier.

Særligt Nummerserier kan være god, hvis du ønsker at blokere for opkald fra bestemte lande.

Se også: Spar penge på mobilabonnementer

 

Led efter kontakter

Truecaller har en søgefunktion, hvor man kan lede efter kontakter blandt millioner af numre og kontakter og det er muligt at søge efter kontakter i bestemte lande. Når du har fundet den, du leder efter, kan du få relevante informationer om vedkommende.

I søgefunktionen kan du så også taste et nummer ind og identificere den, der ringer.

Se også: Anmeldelser af smartphones

 

Få info om telefonnumre over alt i mobilen

Browser du lidt rundt på nettet og falder over et telefonnummer, du finder interessant, kan du få relevant info om dette nummer ved at markere nummeret og vælge Kopier – så popper et lille vindue op med relevant information om nummeret.

 

Indstil din egen Truecaller-profil

Vil du gerne præsenteres på en ordentlig måde i denne verdens måske mest udbredte telefon-app, så kan du gøre det. Du kan tilføje billede, fulde navn, website, e-mailadresse og en kort beskrivelse af dig selv.

Ønsker du at skjule denne information efterfølgende kan du gøre det i Indstillinger > Generelt > Hvem kan se mine profiloplysninger? Vælg da Anmodning påkrævet.

Se også: Guide til smartphones

 

Tilgængelighed

Du kan vise andre, der bruger Truecaller, om du er tilgængelig eller ej. Er du tilgængelig, er der en lille grøn prik ved din kontaktinfo – er du optaget af anden samtale eller mobilen er på lydløs, markeres det med rødt, at du ikke er tilgængelig.

Se også: Nyheder om Truecaller