Videoredigerings-appen Premiere Rush klar til Android – med årets mest grinagtige tilbud

Videoredigerings-appen Adobe Premiere Rush er nu klar til udvalgte Android-mobiler - med årets mest grinagtige tilbud. Se funktioner og pris.

Videoredigerings-appen Premiere Rush klar til Android – med årets mest grinagtige tilbud

Premiere Rush er en app til videoredigering – Adobe lancerede appen sidste år og nu kan Android-brugere også glæde sig til at komme i gang med at lave videoer på farten – se funktioner og pris på Premiere Rush.

Nyhedssites og sociale medier er de seneste år bevæget sig væk fra stillbilleder og over til video og det at lave videoer er ikke længere forbeholdt de professionelle, der bruger dyrt udstyr – med en god mobil kan de fleste faktisk lave optagelser af høj teknisk kvalitet.

 

Premiere Rush: Professionel videoredigering til Android mobiler

Adobe, der ellers er mest kendte for de professionelle videoredigeringsprogrammer Premiere Pro og After Effects, løftede sidste år sløret for en helt ny video-app, nemlig Premiere Rush. Premiere Rush er en alt-i-en app video-app, der både kan bruges på desktop og mobil. Appen kan redigere, oprette og dele videoindhold på nettet og den er netop også blevet tilgængelig for Android brugere, der kan downloade den via Google Play Store og Samsung Galaxy App Store.

Den integrerede desktop- og mobilløsning synkroniserer automatisk alle dine projekter til skyen, så du kan arbejde på dem hvor som helst. Der er mulighed for redigering og farve- og lydjustering, mens Adobe Stock-integrationen og redigerbare Motion Graphics-skabeloner giver dig mulighed for hurtigt at komme i gang og tilpasse dine projekter på et utal af måder.

Premiere Rush’direkte delingsfunktion gør det desuden let og hurtigt at dele videoindhold på sociale medier.

Se også: De bedste mobiltelefoner til video

 

Pris og tilgængelighed

Betaler man fra måned til måned for Premiere Rush er prisen 92,5 kroner og prisen er 1.104,45 kroner, hvis man tegner et årsabonnement. Det betyder, at man sparer 50 øre om måneden med et årsabonnement – det må kandidere til årets mest grinagtige og ligegyldige rabat.

Premiere Rush er foreløbig tilgængelig på følgende mobiltelefoner: Samsung Galaxy S10 / 10+, S9 / 9+, Note 9, Note 8 og S10e, Google Pixel 3 / 3XL, 2 / 2XL og OnePlus 6T. Hvorfor Premiere Rush ikke er tilgængelig på andre telefoner, er ikke oplyst, for eksempel burde appen sagtens kunne køre på de nyeste mobiltelefoner fra Huawei.

Læs mere om Premiere Rush her.

Se også: Nyheder om Premiere Rush