Xcom: Enemy Within – heldigt det er så godt! (spiltest)
Xcom: Enemy Within er opfølgeren til Xcom: Enemy Unknown, der er/var et rigtig godt spil til både konsoller og mobiler. Bare det faktum, at det ser mere eller mindre ens ud på mobilen og på de betydeligt mere kraftfulde stationære konsoller, fortjener stående ovationer. Men det, der er rigtig sjovt at se, er, at intet er taget væk i mobilversionen, det er mere eller mindre fuldkommen det samme spil.
Xcom: Enemy Within er egentlig en tillægspakke til Enemy Unknow i forhold til indholdet. En ny ressource at indsamle, der giver dig adgang til såvel Mecha-soldater som cyberfuturistiske implantater, nogle nye våben og genstande, nogle nye fjender og et stort afsnit med infiltrerede terroristceller, der hverken er på din eller de fremmedes side.
Guide: Find mobiler der er gode til spil
Pris som originalen
Trods det sælges det som et separat spil, hvilket helt klart er den største ulempe ved det hele, hvis du allerede ejer originalen. Det, og at spillet både kræver meget hardware og, i mobile sammenhænge, lidt vanvittige 3-4 gigabyte fri hukommelse. Ja, og at mobilens batteriprocent svinder hurtigere ind end kuglerne i dine soldaters geværer gør.
Heldigt at det så drejer sig om et så vildt godt spil. Onde rumvæsner invaderer jorden, og hele verden slår sig sammen om Xcom-projektet for at slå igen. Som høvding over projektet er det din opgave at ordne luftforsvaret, udruste soldater, købe overvågningssatellitter, opgradere og forske dig frem til mere effektiv udrustning og selvfølgelig slås en hel del med rumvæsnerne.
Selve ressourcehåndteringsystemet og opbygningen af basen og udrustningen er faktisk spillet mest stressende del, eftersom det føles som om, du skal være tre steder på én gang (selvom der egentlig ikke er nogen reel mangel på tid).
Sådan finder du bedste pris på mobiltelefoner
Bliver ked af det, når soldat dør
At begive sig ud på slagmarken med din lille elitestyrke er næsten som et helt andet spil. Her er der tale om helt stramt turbaseret strategispil, som få kan måle sig med. Efter et par opgaver opdager du også, at du kan blive rigtig ked af at miste en af dine soldater, der har været med i kampen længe. Så er spilfornemmelsen virkelig vellykket.
Samtidig er spillet til tider så ubarmhjertigt, at selv de mest inkarnerede får en udfordring.
Den store fornøjelse er også, at det her fungerer så enormt meget bedre til mobiler og tablets end til konsoller. Brugerfladen er klokkeren til touch-skærm, og det er en ren fryd at spille mobilt.
Xcom: Enemy Within
Styresystemer: Android, iOS
Pris (Android): 101 kr
Pris (iOS): 85 kr
Karakter: 9/10
Hent Xcom: Enemy Within til Android.
Hent Xcom: Enemy Within til iOS.