​3 klar med eSIM til iPhone

Teleselskabet 3 er nu klar med eSIM til iPhone - dermed kan man have en fysisk simkort og et eSIM-kort i sin iPhone Xr, Xs eller Xs Max.

​3 klar med eSIM til iPhone

Da Apple lancerede de nye iPhone Xs, Xs Max og Xr, var en af de største nyheder, at de understøtter eSIM – teknikken var ikke tilgængelig fra den dag, de blev sat til salg, men nu oplyser teleselskabet 3 eSIM til iPhone Xs, Xs Max og Xr.

 

3 klar med eSIM til iPhone

Teleselskabet 3 er den eneste af de danske teleselskaber, der fra i dag understøtter eSIM i iPhone Xs, Xs Max og Xr. Med eSIM er det ikke længere nødvendigt at vente på at få det fysiske plastik-simkort – eSIM er nemlig en lille chip, der allerede er indbygget i mobiltelefonen. En anden fordel er, at mobilproducenterne kan gøre designet på kommende smartphones tyndere, hvis der ikke skal gøres plads til et fysisk sim-kort.

”Vi er enormt stolte over, at vi allerede nu kan give kunderne mulighed for at benytte sig af eSIM, når de bruger de nyeste iPhones. Vi tror på, at eSIM kommer til at erstatte det fysiske simkort i løbet af de næste år, og derfor er det vigtigt for os at være så godt forberedte som muligt,” siger David Elsass, der er direktør for privatkundemarkedet hos 3.

Tilbage i maj 2018 lancerede 3 som det første teleselskab i Danmark Apple Watch Serie 3 med eSIM, og nu er turen så komme til iPhone Xs, Xs Max og Xr.

Se også: Priser på iPhone X

 

Dual SIM – et simkort og et eSIM kort

De tre iPhones har plads til ét simkort og ét eSIM-kort – de understøtter altså Dual SIM. Med Dual SIM kan man med et enkelt tryk skifte fra arbejdsnummer til privatnummer og tilbage igen.

Man kan bruge begge numre samtidigt, så man både kan modtage notifikationer på sit privatnummer og sit arbejdsnummer eller bruge det ene kort til data.

Se også: Anmeldelse af iPhone X

 

Uklart hvornår de andre teleselskaber understøtter eSIM

Teleselskabet 3 er som sagt den eneste af de danske teleselskaber, der fra i dag understøtter eSIM i iPhone Xs, Xs Max og Xr – og de er faktisk også det eneste teleselskab i Danmark, der understøtter eSIM i Apple Watch.

Vi har tidligere spurgt de andre danske teleselskaber, hvornår de kommer til at understøtte eSIM i mobiltelefoner og smartwatch, men har ikke fået andet svar end, at det er noget de forventer at kunne tilbyde snart.

Se også: Nyheder om teleselskabet 3

Efterfølgende nyt om sagen

Sagen slutter ikke her. Redaktionen har bragt den videre. Steen Jørgensen gik et skridt videre. Allerede d. 3/12/2018 fulgte vi historien op med en artikel der tunede ind på Apple slår tilbage: iPhone XR er den bedst sælgende iPhone – Artiklen finder du her. Vi følger op på temaet. Læs de seneste nyheder her.