1 million solgte telefoner hver dag
Ifølge analyseinstituttet IDC blev der i 2006 i alt solgt 1.019 mio. mobiltelefoner, hvilket gør 2006 til det første år, der nogensinde er blevet solgt mere end 1 mia. mobiltelefoner. Dette er en stigning på 22,4 % i forhold til 2005, hvor der blev solgt 832,8 mio. telefoner.
Tallene fra IDC viser, at Nokia i 2006 havde en markedsandel på over 34 % med 348 mio. solgte telefoner, og af dem blev hele 106 mio. solgt i fjerde kvartal. Det betyder at Nokia i sidste kvartal i fjor solgte mere end 1 mio. telefoner hver dag.
Næstmest sælgende producent er stadig Motorola, der med 217 mio. solgte telefoner står for lidt over 21 % af det samlede salg på verdensplan.
Samsung er stadig på tredjepladsen med knap 12 %, mens Sony Ericsson har overhalet LG og nu er på fjerdepladsen med 7,7 %, mens LG må nøjes med 7,2 %.