10 mobilnumre på ét og samme SIM-kort
Vi kender det alle – de mange fjernbetjeninger til TV, radio, video, DVD og satellit m.v., der ligger og roder på sofabordet. Efter sigende har de firmaer, som markedsfører en fælles fjernbetjening, haft god succes, og det indlysende koncept kan nu – som en nyhed i Danmark – overføres til mobiltelefoner.
– Rigtig mange mobiltelefonbrugere har mere end en telefon og flere end et abonnement. Det er for eksempel almindeligt, at man har et arbejdsnummer og et privat nummer. Der er derfor mange, som går rundt med to telefoner på sig, forklarer Berthel Lehmann, Dansk Unlock og tilføjer:
– Det kan vi tilbyde en løsning på nu. Med ny teknik kan vi kopiere flere simkort over på ét simkort, så man har alle sine telefonnumre (abonnementer) på ét kort. Man kan derfor fremover nøjes med at have en telefon, der så rummer for eksempel både arbejdsnummeret og privatnummeret.
Brugeren kan skifte mellem de abonnementer, der skal aktiveres, ved hjælp af en menu på telefonen. På få sekunder kan man for eksempel slå over på arbejdsnummeret i dagtimerne og skifte til det private nummer efter arbejde eller i pauserne. De numre, som ikke er aktive, modtager selvfølgelig beskeder.
– Vi kan kopiere op til ti abonnementer over på et "MultiSim-kort", så der er en oplagt mulighed for at sammensætte det helt rigtige "abonnement", understreger ejeren Berthel Lehmann.
Man kan for eksempel forestille sig, at man i flere år har haft et telefonnummer, som man ikke ønsker at sige op, fordi mange venner og forretningsforbindelser kender det. Dette nummer vil man derfor kunne ringes op på, mens man gerne vil bruge et af de abonnementer med en lav minuttakst til at ringe ud på. Nu kan det foregå fra en og samme telefon.
– Vi forventer os stor succes med denne nyhed. Det er lige i tidens ånd at gøre tingene mere enkle og også mere økonomiske, siger Berthel Lehmann, som henviser til Dansk Unlocks hjemmeside for yderligere information og tekniske specifikationer – www.danskunlock.dk.
Dansk Unlock er Danmarks førende Unlock-virksomhed og beskæftiger sig foruden med at låse mobiltelefoner op også med reparationer af og salg af løsdele til mobiltelefoner. MultiSim-kortet er et nyt forretningssegment, som Dansk Unlock indtil videre er alene om.
Prisen for kortet er 700 kroner og det koster 100 kroner at få hvert SIM-kort kopieret over på kortet. Eventuelle SIM-kort som man gerne vil af med, kan slettes igen.
Derudover så skal DanskUnlock have alle de SIM-kort man vil have kopieret over i mindst 24 timer.
Historiens videre forløb
Der er udvikling i sagen. Siden vi bragte artiklen er der sket mere. Redaktionen gik videre med sagen. 30/11/1999 fulgte vi op med en artikel omkring temaet Dansk nethandel rykker for alvor – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Få også seneste nyt i sagen ved at trykke her..