1017 ALYX 9SM og Matthew Williams bag ny limited edition-design af Beoplay E8 Motion
B&O er gået sammen med designstudiet 1017 ALYX 9SM med Matthew Williams i spidsen om en særudgave af Beoplay E8 Motion. Den bliver vist frem under modeugen i Paris næste uge, men allerede nu kan man altså se den på billeder.
1017 ALYX 9SM Beoplay E8 Motion edition
Amerikanske Matthew Williams er en af de mest hypede designere for tiden. Hans designstudie 1017 ALYX 9SM, der holder til i Ferrara i Italien, har bl.a. arbejdet sammen med Dior, Lady Gaga, Kanye West og Alexander McQueen – og nu altså også danske Bang & Olufsen.
Som en ekstra feature fås E8 Motion med en række ørepropper i frostet silikone, der giver øget pasform og komfort. De sorte øretelefoner leveres med et sort oplader-etui i læder og aluminium.
Med denne special edition af E8 Motion følger også en specialdesignet taske i kernelæder, selvfølgelig også designet af Matthew Williams.
Se også: Test af Beoplay E8 Motion
Pris på 1017 ALYX 9SM Beoplay E8 Motion
Ellers er alt som det plejer fra Beoplay E8 med 16 timers batteritid i alt med batterietuiet og én opladning af de to earbuds giver cirka 4 timers batteritid. 1017 ALYX 9SM Beoplay E8 Motion udgaven får en vejledende pris på 3.000 kroner.
De kommer i begrænset oplag og forhandles i Danmark eksklusivt hos Storm samt på bang-olufsen.com. B&O oplyser ikke noget om salgsstart, men vi forventer, at de kan købes umiddelbart efter modeugen i Paris i næste uge.
Se også: Nyheder om earbuds