1,10 eller 2,25 i minuttet. Hvad vil du betale?

1,10 eller 2,25 i minuttet. Hvad vil du betale?

1,10 krone i minuttet og 24 øre for en SMS. Det er hvad Club BlahBlah mener at det skal koste at benytte mobiltelefonen. Og det er en pris, der kan mærkes hos Club BlahBlah.

– Vi har virkelig fået vind i sejlene med de nye priser, lyder det fra en glad direktør Henrik Friis.

Men den billige pris gælder kun de kunder, der tanker op for mindst 199 kroner. Tanker man op for 99 kroner, skal man i stedet betale 2,25 i minuttet.

– Oprindeligt havde vi tænkt os, at det mindste beløb man skulle kunne tanke op med var 199 kroner. Men flere kunder ville gerne have muligheden for at tanke op for mindre, forklarer Henrik Friis. Men vi synes det skal koste kunden noget. Derfor har vi valgt at bibeholde prisen på 2,25 kr/minut også efter vores prisnedsættelse.

Club BlahBlah håber dermed at kunne tvinge kunderne til at tanke for mindst 199 kroner.