13 minutters video med Samsung Omnia 7

For et par dage siden blev en længere video med Samsungs kommende Windows Phone 7-model Omnia 7 lagt op på nettet. Den blev desværre hurtigt slettet igen. Men nu er den tilbage.

13 minutters video med Samsung Omnia 7

I går kunne vi berette, at en video med den kommende Windows Phone 7-model Samsung Omnia 7 var dukket op på YouTube, men desværre var blevet fjernet igen, hvorfor vi måtte nøjes med billeder fra videoen. Nu er videoen dog dukket op igen.

13 minutter med Samsung Omnia 7

En venlig sjæl var tilsyneladende hurtig til at gemme videoen, og har nu lagt den op igen på YouTube. Videoen er over 13 minutter lang, og viser Samsung Omnia 7 surfe rundt i ting som Office, fotoapplikationen, musikapplikationen og ikke mindst Samsungs egen hub, der viser vejr og nyheder, i Windows Phone 7.

Det forlyder, at den nye model får en Super-AMOLED-skærm på omkring fire tommer, otte gigabyte indbygget hukommelse og et 8-megapixelkamera med fotolampe og videooptagelse i HD-opløsningen 1280 x 720 pixel.

Samsung Omnia 7 forventes at blive officielt præsenteret i løbet af de næste par uger, og er måske allerede at finde på de første europæiske butikshylder senere på måneden.

Du kan se den 13 minutter lange video med Samsung Omnia 7 herunder.