15 millioner mobiler med Opera Mini browser
Ifølge de seneste tal, så findes Opera Mini browseren nu i 15 millioner mobiltelefoner. Det er primært amerikanerne og russerne der benytter Opera Mini. Kineserne er også godt med, og ligger treer.
Flere store operatører har også set potentialet i Opera Mini browseren. Blandt andet T-Mobile og spanske Telefonica, har valgt Mini-browseren som en fast del af deres programmer. Java-teknologien er enkel, og masser af telefoner understøtter den.
Java-teknologien går støt fremad, og der udvikles konstant nyt. Man regner med at der er cirka seks millioner Java-udviklere på verdensplan.
Opera Mini står også først på listen over mest populære Java downloads.