17-årig tjener 700.000 kroner på hvid iPhone
Apple lancerede både en sort og en hvid iPhone 4 tilbage i juni måned. Den hvide version skulle komme en måneds tid efter den sorte, men er efterfølgende blevet forsinket gang på gang. Den sidste udmelding fra Apple er, at vi først får den hvide iPhone 4 at se til foråret.
For en ung amerikaner er det gode nyheder.
700.000 kroner på tre måneder
Den 17-årige gymnasieelev Fei Lam fra New York oprettede nemlig i juli hjemmesiden www.whiteiphone4now.com, hvorfra han har solgt et komplet sæt, der kan forvandle den sorte iPhone 4 til den hvide udgave. Med i sættet følger blandt andet for- og bagside, skærm, hjemmeknap og for- og bagglas, som skulle komme direkte fra kinesiske Foxconn, der producerer iPhone 4 for Apple.
Lam skulle i starten have solgt sættene med tab, men efter hans biks fik omtale på diverse tech-sites, har han siden august måned indtjent 130.000 dollars eller cirka 715.000 danske kroner.
Det hvide iPhone 4-sæt koster 279 dollars eller lidt over 1500 danske kroner.
Kilde: Neowin.net
Fortsættelse af sagen
Det tog ikke lang tid, temaet taget i betragtning, inden der kom nyt i sagen. Redaktionen kunne ikke slippe temaet. 17/11/2010 fik historien nyt liv med en ny vinkel på Endelig er Google Voice tilladt på iPhone – Næste artikel om temaet finder du her. Se også seneste nyt om temaet ved at trykke her..