2.850 nye fyringer hos Microsoft verden over

Microsoft er i gang med en stor omstillingsproces, der indebærer massive fyringer specielt i mobilafdelingen. Nu bebuder selskabet yderligere 2.850 fyringer.

2.850 nye fyringer hos Microsoft verden over

Det er ikke mere end et par måneder siden, nemlig i maj, at Microsoft meddelte, at de ville skære 1.850 stillinger væk i forbindelse med en nedjustering i mobilafdelingen. Nu er de på banen med flere fyringer.

”Udover de 1.850 stillinger, vi i maj 2016 meddelte, at vi skærer fra, vil godt 2.850 stillinger globalt blive skåret i løbet af året som en udvidelse af den tidligere plan og processen forventes at være afsluttet ved slutningen af 2017”, oplyser Microsoft i en meddelelse, mens de samtidig slog fast, at de ikke regner med at få yderligere omkostninger ved omstruktureringen oveni de 501 millioner dollar, de meddelte for 2016.

Fratrædelsesgodtgørelse til de afskedigede er regnet med i det tal.

Se også: De billigste mobilabonnementer

 

Usikkert hvor fyringer rammer

Den ”tidligere plan”, Microsoft henviser til, er den originale plan om at skære 7.400 stillinger på tværs af virksomheden. Den beslutning blev taget i juni 2015.

Det oplyses ikke, hvor den ekstra fyringrunde vil ramme, om det bliver uden for salgsafdelingen og mobilafdelingen, hvor virksomheden tidligere har sagt, at de fleste afskedigelser vil være. Ligeledes står det uklart, hvilke regioner og lande, der bliver hårdest ramt af de ekstra afskedigelser.

Se også: Test af Windows 10 mobiler