2007 bliver et hårdt år for mobilproducenterne

Mobilproducenterne sælger flere mobiltelefoner, men tjener mindre pr. solgt telefon. 2007 bliver et barsk år for mange producenter, hvis man skal tro aktiemarkedet.

2007 bliver et hårdt år for mobilproducenterne

Man skulle tro, at i takt med at mobiltelefoner får flere og bedre funktioner, så vil de i det mindste ikke falde i pris. Men sådan forholder det sig ikke, viser tal fra blandt andet Samsung og Motorola.

I gennemsnit er prisen på en Samsung-mobil faldet fra ca. 1060 kroner til 1013 kroner. Det skriver norske teleavisen.no.

Musikafspiller og kamera med mere end 1-megapixel tages efterhånden for givet af køberne, og ser ingen grund til at punge ekstra meget ud for de funktioner. Også på designområdet står markedet i stampe. De modeller, der for 2-3 år siden satte nye standarder, er allerede blevet gentaget af konkurrenterne, så de fleste modeller i dag ligner hinanden. Det bliver med andre ord sværere at sælge mobiltelefoner på unikt design.

Det er resulteret i, skriver teleavisen.no, at aktiekurserne er faldet i værdi hos blandt andet Motorola og Samsung. Og det blev kun værre af, at Apple i sidste uge lancerede deres længe ventede iPhone. Man skal dog huske på, at iPhone først lanceres i USA til sommer og i Europa til vinter. Vi skal nok helt hen i 2009, inden vi for alvor kan mærke virkningerne af Apples satsning på mobiltelefoni.