24 millioner i overskud hos Debitel for 2003

24 millioner i overskud hos Debitel for 2003

Konkurrencesituationen på telemarkedet gav i 2003 ellers ikke automatisk plads til resultatforbedringer. Men for Debitel er det lykkedes at få flere kunder. Det skriver Debitel i en pressemeddelelse. Kundebasen er nu på 454.581 mod 372.003 året før (+22%). Disse ringer nu meget mere, hvilket illustreres af at minutforbruget er steget til 224 millioner mobilminutter mod 155 millioner minutter (+45%) året før. Stigningen i SMS har været endnu mere markant, i det Debitel-kunderne sendte 268 millioner SMS i 2003 mod 126 millioner i 2002 (+213%).

Den samlede omsætning steg til 930 mill. kr mod 746 mill. kr året før. En stigning som er over branche gennemsnittet med sine 25%, men langt under trafikstigningen, hvilket hermed klart dokumenterer den intense priskonkurrence i branchen i 2003.

Der er i 2003 også gennemført en række tiltag, som skal sikre væksten og den forretningsmæssige platform i fremtiden. Dette skete eksempelvis ved opkøbet af en konkurrents 13 butikker, som nu forstærker Teleringens over 40 butikker.

Et andet er eksempel herpå er Smarttalk, som er selskabets bud på et internetbaseret mobilprodukt og som blev lanceret 2. Januar 2003. Dette segment er vigtigt i Danmark for et selskab med debitels skarpe prisprofil. Der er opnået den ønskede vækst i Smarttalk, men konkurrencen har også været så skarp, at opbygningen her har belastet resultatet i samme størrelsesorden, som da de primære konkurrenter her blev lanceret.

Såvel effektiviteten som kvaliteten steg i 2003. Den øgede kundemasse samt de mange nye ansatte i butikkerne blev håndteret af gennemsnitligt 223 ansatte mod 213 året før. Men kvaliteten fulgte med, da det lykkedes at vinde Teleperformances Danmarksmesterskab i kundeservice for teleselskaber i 2003.

– Forventningerne til 2004 er en fortsat hård priskonkurrence, men vor organisation og koncept er netop gearet til en hård konkurrence. Så jeg tør godt spå, at debitel også i 2004 vil øge såvel sin kundebase som resultatet, siger administrerende direktør Per Lyngbak Nielsen.