3 klar med Wi-Fi-opkald på Android-mobiler i 4. kvartal

I dag er det kun 3-kunder med de nyere iPhones, der kan benytte sig af Wifi-opkald - Android-mobilerne kommer med i 4. kvartal.

3 klar med Wi-Fi-opkald på Android-mobiler i 4. kvartal

For cirka et halvt år siden begyndte de danske teleselskaber at fortælle om deres arbejde med 4G+, eller Triple Carrier Aggregation (3CA), som det hedder lidt mere tech-fagligt.

Denne teknik betyder langt højere hastigheder, op mod 450 Mbit/s, men det betyder også, at signalet bliver kraftigere og har dermed have lettere ved at bryde igennem forhindringer, så man får en bedre mobiloplevelse indendørs.

4G+ er allerede klar hos de danske teleselskaber, også hos 3, men skal man benytte sig af den anden interessant teknik, nemlig Wifi-opkald, så skal man have en iPhone 5S eller nyere for at få glæde af teknikken og Android-mobilerne er hidtil blevet ladt i stikken.

Wifi-opkald er specielt interessant for dem, der oplever problemer med indendørsdækning. Når mobilsignalet er svagt, vil man kunne koble mobilen til ens Wifi-router og føre samtalen over internettet i stedet for.

Se også: Brugernes dom: De bedste netværk i Danmark

Wifi-opkald til Android-mobiler i 4.  kvartal

Kim Christensen, netværkschef hos 3, kommer dog nu med en god udmelding, hvis man er blandt de Android-brugere, der ønsker Wifi-opkald. I løbet af 4. kvartal vil 3 nemlig kunne tilbyde Wifi-opkald til Android-brugere.

Se også: Nyheder om 3