3 giver gratis telefoni fra udlandet

3 har åbnet sit globale 3G-netværk for sine mobilkunder og giver nu mulighed for fri telefoni fra 9 lande.

3 giver gratis telefoni fra udlandet

Med rabatpakken 0på3 kan man som dansk 3-kunde tale gratis med andre danske 3-abonnenter – så længe de befinder sig på 3’s netværk i et af de ti lande, som er dækket af 3. Det gælder Italien, Storbritannien, Hong Kong, Australien, Østrig, Irland, Israel, Sverige og Macau.

Hidtil har 0på3 kun omfattet gratis kald til andre 3-kunder, når kunden befandt sig i Danmark. Tilbuddet gælder også for videotelefoni.

Der er dog en opkaldsafgift på 35 øre ved opkald fra udlandet.

3 udtaler, at specielt rejsende i Sverige og Storbritannien vil kunne drage fordel af tilbuddet, da de er Danmarks henholdsvis 2. og 3. største handelspartnere.

Rabatpakken 0på3 koster 69 kroner per måned sammen med et af 3’s abonnementer. Prisen på rabatpakken kan trækkes fra det månedlige minimumsforbrug på alle 3’s abonnementer.