3 klar med 4G tale – på særligt udvalgte mobiler

Nu kan kunder hos teleselskabet 3 begynde at foretage opkald via 4G-nettet med hurtigere opkaldstid, bedre lydkvalitet og brug af wi-fi opkald. Det bliver muligt for alle 3’s Fri Tale abonnementer, men kun på et fåtal af telefoner.

3 klar med 4G tale – på særligt udvalgte mobiler

Er man kunde hos 3, hvad enten man er privatkunde eller erhvervskunde, så kan man fremover lave taleopkald over 4G, også kaldet VoLTE (Voice over LTE).

Opkald over 4G har flere fordele, blandt andet hurtigere forbindelse, bedre lyd og så muligheden for at foretage smidigere wifi opkald. Muligheden for wifi-opkald er særligt en fordel indendørs, hvor dækningen ofte kan drille.

Se også: Mobilabonnementer hos 3

4G opkald med automatisk handover til wifi calling

Ifølge 3’s netværksdirektør, Kim Christensen er den største fordel ved 4G tale netop den automatiske ’handover’ fra wi-fi opkald til 4G netværket.

”Da vi i marts 2016 lancerede wi-fi opkald, løste vi problemet for de kunder, som befinder sig i bygninger, hvor mobilsignalet har svært ved at slippe ind. Med 4G tale gør vi det muligt for disse kunder at fortsætte en samtale, selvom de forlader bygningen og wi-fi signalet. Dermed kan vi levere en bedre og mere smidig mobiloplevelse,” siger Kim Christensen, og fortsætter:

Du kan læse mere om fordele ved VoLTE og fordele ved wifi calling.

 

4G opkald med disse mobilabonnementer og telefoner

Alle privat- og erhvervskunder hos 3 med Fri Tale abonnementer og en iPhone 6, iPhone 6S eller iPhone 7 (samt store store S-udgaver af de nævnte telefoner) og iPhone SE samt dem med en Sony Xperia XZ eller Sony Xperia X Compact kan foretage opkald over 3’s 4G net.

Derudover kan Samsung Galaxy S6, Samsung Galaxy S6 Edge, Samsung Galaxy S7, Samsung Galaxy S7 Edge, Samsung A3 (2017) og Samsung A5 (2017) benyttes til wifi opkald.  4G tale forventes at komme til Samsung S7 og S7 Edge i løbet af få måneder, oplyser 3.

Når kunderne har opdateret deres iPhones med Apple’s seneste version af iOS (10.3), så vil 4G tale automatisk være slået til.

Man andre telefoner understøtter dog begge teknikker. Se telefoner der kan bruges til 4G tale og telefoner der kan bruges til wifi calling.

Se også: Sammenlign priser på smartphones

4G opkald giver mere kapacitet til data

Ved at flytte tale over på 4G netværket optager tale mindre plads i mobilnetværkene. Kim Christensen forklarer, at  det åbner op for en masse potentialer netværksmæssigt, da man samtidig frigiver plads i 3G-nettet og dermed kan udnytte radioressourcerne bedre.

Han forventer, at alle talekald på et tidspunkt foregår via 4G nettet.

Se også: Nyheder om teleselskabet 3

 

Seneste tilføjelse i sagen

Temaet døde ikke med det første redaktionelle stik. Steen Jørgensen kunne ikke slippe historien. 15/3/2017 gik vi videre med en historie med fokus på Dansk webshop afslører vild pris for Galaxy Tab S3 – Læs den her. Emnet er stadig Hot. Klik her for seneste nyt..