3-kunde fik regning på 54.000 kroner
I dagens udgave af Ekstra Bladet kan man læse en historie, der giver stof til eftertanke. Den studerende Per Holmsted har bosat sig i Sverige på grund af sine studier. Derfor blev han glad, da det gik op for ham, at han med et abonnement fra 3 i Danmark kunne ringe til danske takster, selv når han befandt sig i Sverige.
– Det gik godt i en måneds tid, forklarer Per Holmsted til Ekstra Bladet. Lige indtil telefonen pludselig blev lukket, da det viste sig, at Per Holmsted havde brugt 53.902,85 kroner for seks en halv time.
Til avisen fortæller Per Holmsted, at alle samtalerne og datatrafikken var brugt på Pers hjemadresse i Stockholm. En adresse, som 3 selv siger er dækket af 3. Forklaringen fra 3 er ellers, at Per Holmsted har roamet hos Telia. Derfor den megt høje pris.
Ekstra Bladet har efterfølgende været i kontakt med 3’s pressechef Stine Green Paulsen. Hun siger til avisen: Jeg kan godt forstå, at han er ked af det. Det er en stor regning. Men vi er i dialog med ham, og vi forsøger at finde en løsning.
Netop teleselskabet 3 har en dansk takst i Sverige. Klik på linket herunder og vælg dansk takst i Sverige.