3 i nyt eksklusivt samarbejde med danske Libratone

3 har nu indledt et nyt eksklusivt samarbejde, denne gang med den danske højtaler- og headsetproducent Libratone.

3 i nyt eksklusivt samarbejde med danske Libratone

Teleselskabet 3 har rigtig gjort sine hoser grønne over for tredjepartsproducenter her på det seneste. I marts handlede det opsigtsvækkende om 3’s eksklusive samarbejde med OnePlus, for nylig drejede det sig om et spændende gamer-samarbejde med Razer og nu kan 3 så føje den danske roste højtalerproducent Libratone på listen over eksklusive samarbejdspartnere.

Det oplyser 3 her til morgen.

Se også: Sammenlign priser på 3’s mobilabonnementer

Libratones fulde sortiment hos 3

Fra i dag, fredag den 19. maj, bliver Libratones fulde sortiment en fast del af tilbehøret i 3’s butikker rundet om i landet. 3 har i dag 30 butikker. Målet med samarbejdet med Libratone er klart: Det er en del af 3’s strategi omkring at kunne tilbyde det bedste tilbehør til sine kunder. Libratone producerer både højtalere og høretelefoner.

Du kan læse test af de bedste høretelefoner eller du kan også læse vores store guide og test af de bedste trådløse højtalere.

 

“Libratone og 3 er et godt match”

”Målgruppemæssigt er Libratone og 3 et rigtig godt match. Vi taler begge til den moderne selvstændige bruger, som tit er på farten, og som prioritere god kvalitet, når det handler om musik og streaming”, siger Casper Olsen, Head of Proposition Management Consumer Markedet hos 3.

3 sælger i dag også højtalere og headsets fra de to danske brands Clint og B&O i 3-butikkerne.

Se også. Nyheder om 3