3 i nyt partnerskab med Saxo – spar 20 procent på Premium

Fra i dag kan kunder hos teleselskabet 3 få adgang til ubegrænset streaming af mere end 50.000 e- og lydbøger med Saxo Premium med 20 procent rabat.

3 i nyt partnerskab med Saxo – spar 20 procent på Premium

Teleselskabet 3 kan i dag løfte sløret for et nyt partnerskab med Saxo, der med abonnementstjenesten Saxo Premium giver ubegrænset adgang til streaming af e- og lydbøger.

 

3-kunder kan spare 20 procent på e- og lydbøger som Saxo Premium abonnent

3 beskriver det nye partnerskab som en del af selskabets strategiske satsning på at tilbyde relevante tilvalg for selskabets kunder. Samarbejdet betyder kort fortalt, at 3-kunder fra i dag vil kunne købe adgang til Saxo Premium for 79 kroner om måneden i stedet for for 99 kroner – en besparelse på  20 procent i forhold til Saxos egen pris på 99 kroner.

”Saxo blev født som fysisk boghandel, men blev senere Danmarks første online af slagsen. Nu har de på rekordtid formået at omstille sig til et marked, hvor lyd er den hurtigst voksende streamingkategori. Det er en tilgang, vi deler hos 3, og det giver et stærkt grundlag for et godt samarbejde,” siger David Elsass, der er direktør for 3’s privatmarked.

Jan Thisted Ettrup-Mikkelsen, der er CMO hos Saxo, udtrykker naturligvis også glæde over samarbejdet. ”Der sker en markant bevægelse på bogmarkedet i disse år fra de fysiske til de digitale formater. Derfor giver det god mening for os at gå sammen med 3, der er kendt som lidt af en digital innovatør”. Han understreger, at der er et stort potentiale i samarbejde med 3, der har en kundebase på knap 1,4 millioner.

Se også: Mobilabonnement med lydbøger

 

Andre fordele som Saxo Premium abonnent

Udover, at Saxo Premium giver ubegrænset adgang til e- og lydbøger, så får man også adgang til Saxos platform for køb og salg af brugte bøger samt besparelser og fri fragt på alle typer af bøger, når du handler hos Saxo.

Se også: Nyheder om 3