3 og Rune Klan med mobil-julekalender

Fra 1. december og frem til juleaften kan 3's kunder hver dag møde stand-up-komikeren og tryllekunstneren Rune Klan i Danmarks første mobile julekalender.

3 og Rune Klan med mobil-julekalender

Rune Klan og Mobilselskabet 3 har i fællesskab produceret 24 videoklip, der tilsammen udgør Danmarks første julekalender til mobilen. Fra den 1. december og frem til jul kan 3’s kunder hver dag blive underholdt af Rune Klans skæve og sjove tricks og tryllerier.

– Jeg så nogle super tricks udført af kolleger på mobilen og tænkte straks: Det vil jeg også lave! Da chancen bød sig, var det bare om at slå til. At det ikke er blevet den mest julede kalender, er så en biting, men vi fik da både en nissehue og et rensdyr med i optagelserne. Lad os kalde det en ung og fresh kalender – Og på hvilket medie hører en sådan hjemme? Mobilen selvfølgelig!, siger Rune Klan.

Det er 3’s ambition at udvikle nyt indhold til mobiltelefoner, som brugerne ikke kan få andre steder

– Vi tror, at kalenderens rå optagelsesstil og Runes skæve facon vil falde i vores kunders smag og forventer, at mobilkalenderen bliver en stor succes. siger Henriette Høyer, marketingdirektør i 3, i en pressemeddelelse.

Julekalenderen kommer til at koster 7 kr. pr afsnit og 49 kr., hvis den købes som samlet pakke med alle 24 afsnit. Hvert afsnit varer ca. to minutter og downloades til telefonen.