3 også snart klar med Samsung Galaxy S III 4G
I dag starter 3 presale af Galaxy S III LTE. De nye 4G/LTE-mobiler forventes for alvor at sætte gang i 4G-markedet.
Den ligner Galaxy S III til forveksling, men med den afgørende forskel, at den understøtter 4G/LTE. På billeder øverst i artiklen kan man se en hastighedstest taget med Samsung Galaxy S III 4G.
Er man uden for 4G/LTE-dækning kan man hos 3 surfe med hastigheder op til 32 Mbit/s.
3 dækker knap 70 byer i Danmark med 4G/LTE, oplyser Stine Green Paulsen, kommunikationschef, 3 Danmark.
Samsung Galaxy S 3 LTE forventes at lande i butikkerne den 15. november, men kan bestilles allerede i dag. Den koster 3.155 kroner med 3Fordel 15 Timer. Minimumspris over seks måneder er 5.048 kr.
3 lover desuden, at de de kommende uger er klar med flere spændende 4G/LTE-smartphones.