3 sidder stadig tungt på mobilt bredbånd

Med mere end 88.000 mobile bredbåndskunder og en markedsandel på 54,4 procent er 3 stadig markedets største leverandør af mobilt bredbånd. Det viser den nyeste telestatistik, som IT- og Telestyrelsen offentliggjorde i dag.

3 sidder stadig tungt på mobilt bredbånd

Ved slutningen af 2007 stod 3 for hele 96,4 procent af al mobil datatrafik i Danmark – en nærmest monopollignede position. I år er de andre operatører endelig kommet med på vognen, og derfor var det også forventet, at deres andel ville falde i 2008. Derfor er det ikke overraskende, at de i dag har en markedsandel på 54,4 procent.

Adm. direktør Morten Christiansen fra 3 kalder tallene meget tilfredsstillende:

-Og så skal man ikke undervurdere, at 3 nu har fået hjælp fra konkurrenterne til at markedsføre mobilt bredbånd. Det kan mærkes på vores salg, som tordner fremad i denne tid. Jeg tror, at vi netop nu oplever begyndelsen til enden for de gammeldags ADSL forbindelser, spår Morten Christiansen.