3 Skypephone til december

Operatøren 3 og IP-virksomheden Skype har slået sig sammen, og kommer nu endelig med mobilen med indbygget Skype-applikation. Det er en 3G-mobil med frit forbrug via Skype.

3 Skypephone til december

Endelig kommer det produkt, som egentlig skulle havde set dagens lys for lang tid siden. Det skulle have været på markedet, da talen var varmest omkring IP-virksomheden Skype. Men selskabet har valgt først at komme med mobilen til dette julesalg.

– Det er en naturlig udvikling, at det først kommer nu. Det var et spørgsmål om erfaringer, og at vi var sikre, før vi ville gå ud med sådan et produkt, siger Eric Lagier, der er direktør for forretningsudvikling Mobil hos Skype, hvis man spørger ham. I samarbejde med operatøren 3 kommer de til december med en uafhængig enhed, der har indbygget Skype-applikation. Det vil sige, at med et enkelt tryk kommer man ind i brugerens egen Skype-kontaktbase. Via opkald og chat til andre Skype-brugere, kan man skære betydeligt ned på sit telefonforbrug.

Dog vil det ikke være muligt at benytte sig af SkypeOut, da der endnu er tekniske begrænsinger. Men Eric Lagier lover, at det vil blive tilbudt hurtigst muligt, når det en gang kan lade sig gøre på mobilen.

Yderligere er Skypephone en almindelig 3G-mobil, hvor det er muligt både at tage billeder, og høre musik. Med denne Skypephone vil 3 også blive de første teleoperatører med en mobiltelefon, der er skræddersyet til internetopkald.

– Aftalen med Skype er eksklusiv for 3 og en naturlig forlængelse af vores mission om at bringe det bedste fra internettet ud på mobilen. Det handler ikke om at konkurrere på minuttakster, men om at tilbyde de tjenester og services, kunderne gerne vil have, siger Morten Christiansen, administrerende direktør for 3 i Danmark.

3 Skypephone vil komme til Danmark i et mindre parti til december og vil koste 299 kroner med et Boost 199-abonnement fra 3s webbutikker. Ud fra køb i deres 3Butikker vil den kunne købes for 499 kroner.

– Vores forventninger er vi med denne Skypephone vil udfordre markedet, og også får rystet konkurrenterne. Det vigtigste bliver dog ikke at vi får solgt en masse produkter, men at vi i stedet for så mange brugere til at have en god oplevelse med Skype, slutter Morten Christiansen af.